16. august

16. august – lørdag

Fra Cruise America til Skovcampingpladsen Lone Fir i North Cascades National Park, Washington.

253 km på 5 timer med 50,7 km/t og max. speed på 114 km/t. Total tid: 7½ time. Højde 173-1.850 m.o.h.

Dagen startede med at vi ringede til Cruise America for at sige, at vi var klar til at hente motorhomet. De var klar til at aflevere den, så vi bestilte en taxa i receptionen og kørte op til Cruise Amerika i Everett. De fornødne papirer blev underskrevet. Vi havde et lille problem med den præmie på 500$, jeg fik for det billede, jeg sendte ind tidligere på året. De skulle have originalbeviset tilbage, og det lå i Hinnerup. Vi bad Eva og Niels om at finde det og sende det herover, så det var her, inden vi skulle aflevere motorhomet.

Efter gennemgang og udpakning af udstyrskassen var vi

Første billede af motorhomet. Helt ny bil fra maj 2014 – kun kørt 20.100 km.

Vi har motiver fra Arches National Park på bagenden og siderne.

dæmning

Dæmningen ved Lower Baker Dam

kl. 12.30 klar til at køre. Vi startede med at proviantere i Wallmart. Kl. 14.00 var vi klar til at begive os ud på første etape. Der var meget tæt trafik op ad hovedvej 5 og det lettede først, da vi drejede fra mod Cascade Mountains. Vi holdt en lille spisepause på vejen og besøgte Cascade Mountains besøgscenter, hvor vi så deres film om området. Vi fandt også ud af, at den campingplads, som vi havde udset os for natten, var optaget, så vi kørte omkring 80 km længere til Lone Fir skovcampingpladsen..

 

Første frokost blev indtaget ved floden Skagit.

North Cascades Visitor Center

Motiver fra Ross Lake i North Cascades National Park. Vinden er til tider så kraftig, at grenene ikke kan vokse i vindsiden.