30. august

Her var der vinduer ud til vandet, så vi kunne se laksene, når de forsøgte at springe fra et trappetrin til et andet. Vi så laksene, men ingen springere. Vi så også en film om dæmningen. D.v.s vi så det sidste af en film og så lidt af en om Lewis og Clark pionererne. Vi så ikke det hele, da vi skulle med på rundvisningen. Vi gik op i deres butik og købte filmen, så kan vi altid se den i ro og mag, når vi kommer hjem.

Efter den tur kørte vi videre til Crown Point RV Park. Her gik vi en lille tur og kom forbi den lokale brandstation, hvor de have åbnet ind til bilerne. Vi standsede og kikkede lidt på de flotte biler, og straks kom der en brandmand og fortalte om dem og hvad de lavede af redningsopgaver. I øjeblikket var det mest at hjælpe folk, som var kommet til skade på gåture i området.

30. august – lørdag

Fra Woodland Shores RV Park til Crown Point RV Park, Oregon

233 km på 5 timer med 48 km/t og max. speed på 103 km/t. Total tid: 9 timer. Højde 116-230 m.o.h.

Vi startede i regnvejr med at tanke benzin, da den tankstation, der var lige ved siden af campingpladsen havde billig benzin. Det tog lidt tid at få det til at fungere, fordi vi ikke kunne bruge vores kort, men måtte ind og betale på forhånd. Karen gik ind og købte for 100 dollars og jeg tankede dem på. Det var imidlertid ikke nok, så hun gik ind med 40 dollars mere. Det fik vi ikke til at fungere, så det endte med at vi fik vores 40 dollars retur.

Herefter kørte vi ned mod Columbia floden og Portland, men drejede østover og fulgte floden indtil byen Hover River, hvor vi kørte over floden og ind mod Portland igen. Vi havde lidt problemer med at finde den gamle highway 30, men til sidst lykkedes det da. Vi holdt ind ved den store dæmning Bonneville, hvor vi var inde på deres besøgscenter og få en rundvisning i turbinehallen og nede under vandet, hvor de havde lavet en laksetrappe.

Vi er her på den nordlige side af Columbia floden i Washington. Ovre på den anden side ligger Oregon.

Her er vi på vej over floden.Tårnet er der, hvor man hejser vejbanen vandret op, så skibene kan komme igennem.

Turbinehallen og et af de gamle skovlhjul, der får dynamoerne til at køre rundt.

Laksetrappen set ovenfra og nedefra igennem vinduer.

Det var ikke alt vand, der kom igennem turbinerne. Her ses sluserne, der regulerer vandet oven for dæmningen. Der var også to sluseporte til skibe.

Der er en del høje vandfald langs den gamle highway 30 ind mod Portland. Dette er et af dem.