27. august

Efter et meget varmt ophold i parken kørte vi videre mod Mt. Rainier vulkanen. Vi standsede i Yakima for at proviantere i Walmart. På turen krydsede vi Columbia floden for anden gang på denne tur.

Vi kørte mod en skovcampingplads på vej ind i Mt. Rainier National Park, men der var alt besat, så vi måtte ud på landevejen igen. Heldigvis var der en anden skov­campingplads – La Wis Wis – ca. 1,6 km væk, og her var der plads.

Køreturen i dag bød mest på præriekørsel med store vidder med gult græs og sort bearbejdet jord. Først på slutning af turen kom vi igen i bjerge.

 

27. august – onsdag

Fra KOA, Lyons Ferry Maina til La Wis Wis skovcampingplads ved vulkanen Mt. Rainier, Washington

358 km på 6 timer med 61 km/t og max. speed på 104 km/t. Total tid: 9 timer. Højde 1.111-1.788 m.o.h.

Vi kørte direkte op til Palouse Falls State Park med Palouse vandfaldet. Vi havde set det i fjernsynet, og da vi lige kom forbi alligevel, skulle vi da se det.

Der var ikke meget vand i vandfaldet p.g.a. årstiden, men scenariet oppe omkring parken er unik, idet det er opstået efter sidste istid, hvor en kæmpe stor issø lidt længere oppe i landskabet brød barrieren og fossede ud i landskabet og rev alt med sig. Ifølge TV udsendelsen, så skulle det have svaret til, at alt vand i Vesterhavet blev lukket ud via et forholdsvis smalt udløb i løbet af en uges tid.

Man mener for øvrigt at Grand Canyon er opstået på samme måde.

Udsigten fra vores campingplads. Her kørte store togstammer – op til 125 vogne med kul – et par gang i timen.

Togene havde som regel 2 lokomotiver foran og et bagved.

Det er ikke til at se, at der ude imellem hvor vejen ender og horisonten, er sådan et hul i landskabet.

Det er floden Palouse, der løber igennem her lige inden den ender i Snake River Dam.

De lange tog kom også forbi Palouse State Park. Her er jernbanen hugget ud i en smal rende i klippen.

Columbia floden

Det første kig over og op til vulkanen Mt. Rainier 4.400 m.o.h.

Vi så mange private indhegninger i dag – og man er ikke i tvivl om, at de mener “privat”.

På skiltet står der:

“NO TRESPASSING – NO SECOND CHANCES”