29. august

Resten af arealet må klare sig selv og er stille og roligt ved at genetablere sig med træer, buske og blomster. Asken fra udbruddet nåede så langt ud som til Seattle og i de nærmest liggende byer blev dag til nat og de blev dækket af aske. Man vidste, at udbruddet ville komme og havde derfor opstillet mange kameraer, og der var helikoptere over området. 57 personer blev dræbt. 250 hjem, 45 broer, 24 km landevej og 298 km motorvej blev ødelagt.

Jordskælvet på 5.1 Richter resulterede i, at bjergsiden skred ned og reducerede vulkanens højde fra 2.950

meter til 2.550 og efterlod et 1.6 km bredt hesteskoformet hul i vulkanens side.

Efter besøget kørte vi ud igen ad samme vej, som vi kom ind og kørte så videre sydpå mod Portland. Vi stoppede ved Woodland Shores RV park i byen Woodland. Det er nok den kedeligste campingplads indtil videre.

29. august – fredag

Fra Silver Lake RV Park til Woodlands Shores RV Park, Washington

203 km på 3½ time med 58 km/t og max. speed på 99 km/t. Total tid: 10 timer. Højde 151-1.276 m.o.h.

Vi tog os god tid i dag. Der var gode badeforhold, så vi var begge i morgenbad, men kl. 10.20 var der afgang mod vulkanen Mount St. Helens, ca. 70 km oppe i dalen. Det var en meget flot tur, hvor vi besøgte adskillige udsigtspunkter samt et par besøgscentre. På toppen – lige overfor den kollapsede vulkan, er der lavet et besøgscenter, der bl.a. viser to gode film om katastrofen. Der er en stor biograf, og når filmen er færdig, ruller gardinet bagved lærredet op, så man får en flot udsigt over til vulkantoppen. Det var en uforglemmelig oplevelse. Vi så også deres permanente udstilling med bl.a. en kæmpe træstamme, som var knækket over, som var det en tændstik. Barken, der havde siddet på den side, der vendte mod udbruddet, var flået af, mens barken i læsiden stadig sad på stammen.

I løbet af 3 minutter fra udbruddet startede, blev 600 kvadratkilometer skov ryddet. Man har senere plantet 18,5 millioner grantræer langs floden for at få skoven genrejst.

Mr. St. Helens før og efter udbruddet og eksplosionen i 1980 (billederne er lånt fra St. Mt. Helens hjemmeside).

Udsigt over mod vulkanen. Toppen med krateret var desværre dækket af skyer.

Et monument over Jordens kraft.

Dette massive træ groede 14 km nordøst for Mount St. Helens. Med en hastighed på 480 km i timen, nåede den pyroklastiske strøm dette træ på omkring et minut og knækkede stammen, som var det en tændstik.

Forestil dig den pyroklastiske strøms magt her på Johnston Ridge 6 km tættere på og direkte foran vulkanen?

Biografsalen med direkte kig over på vulkanen efter forestillingen.

Det lykkedes ikke helt, men kunn have set ud som på billedet til venstre!

Træstubbe, som stammer fra udbruddet.

Nederst til højre er visitorcentret med direkte vue over til krateret.

Området foran krateret er forøvrigt lukket helt af. Der må kun komme enkelte forskere derind. Man vil studere naturens egen genopbygning.